Silkeborg 1846-1996
HISTORIE - NATUR - KULTUR
Du er her: Forsiden Kirke og folk De mange kirker

KIRKE OG FOLK

Af provst CHRISTEN DAMGAARD NIELSEN



  Altertavle i Alderlyst Kirke
  Altertavle i Alderslyst. I 1977 restaureredes Alderslyst Kirke og fik de mange glasmosaikruder udført af Steen Havsteen-Mikkelsen, bl.a. alterbilledet i korvæggen. Foto: SR Reklame, Silkeborg.

Tiden 1940-1995

FOLKEKIRKENS TID - 1

DE MANGE KIRKER

Modsætningerne mellem de gamle vækkelsesretninger er i denne periode svindende. Vel opstiller man til menighedsrådsvalg på forskellige lister - vel til gensidig inspiration - men gnidningerne er få. Det er også i denne periode, menighedsrådene bliver klar over deres egen indflydelse. P. G. Lindhardt skriver i sin kirkehistorie Kirken i går og i dag: "Menighedsrådene er kirkens egentlige magthavere, og de ved det".

Menighedsrådene stiftede her i Silkeborg i 1960 deres egen afdeling af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Der sidder stadig grundtvigske sognepræster i Silkeborgs sogne, men selvkarakteristikken "folkekirkelig nærmest grundtvigsk", som mange teologiske kandidater anvender, fortæller både noget om kandidaterne og om sognene og deres menighedsråd, hvor samarbejde står over polarisering. Mens Silkeborgs religiøse liv i sidste århundrede blev karakteriseret som "en babylonisk Forvirring", så siger en svensk religionssociologisk undersøgelse af 5 nordiske byer, hvor Silkeborg er den danske byrepræsentant, at Silkeborg er "atypisk ved at huse flere trossamfund uden for folkekirken end de fleste købstæder af tilsvarende størrelse".

Med hensyn til samlingen om en "fælleskirkelig holdning" nævner omtalte undersøgelse, at denne holdning fremmedes, da det i 1960'erne kom "til en direkte offentlig polemik, da en af byens missionsorienterede præster tog afstand fra at døbe og konfirmere hyklere".

Indre Mission blev i 60'erne og 70'erne noget svækket med hensyn til præster, idet en præst "knyttede sig til den charismatiske bevægelse og gik ind for et styrket økumenisk samarbejde", mens en anden "indtog - en mere luthersk ortodoks stilling, og samlede en kreds af ligesindede". Styrkelsen af det midterkirkelige - det folkekirkelige - fremmedes derimod nok af opførelsen af sognehuse i sognene, hvor det arbejde, der ellers væsentligst havde haft hjemme i missionshusene og på højskolehjem og i Højskoleforeningen kunne finde sted. Til toppen

KIRKERNE

De store kirkebygningsårhundreder i Danmarks historie er århundredet fra 1150 til 1250 og så igen fra 1880 til nutiden. Også her er Silkeborg en middelby, hvor de 9 kirker er bygget i den første periode, middelalderen, mens 6 er bygget i den anden og endnu Ún ventes bygget i overskuelig tid.

SOGNENE
Silkeborg Kommune omfatter i dag 14 sogne med 15 kirker. Mange af omegnssognene har deres rødder i middelalderen. Det er i midtbyen, de nye sognedannelser har fundet sted:
1856:Silkeborg Sogn
1899: Linå udskilles fra Silkeborg Sogn
1937: Alderslyst og Balle udskilles fra Gødvad Sogn
1958: Mariehøj Sogn udskilles fra Silkeborg Sogn
1979: Alderslyst og Balle deles i to selvstændige pastorater
1984: Virklund bliver et selvstændigt Sogn udskilt fra Them Sogn
1989:

Sejs-Svejbæk udskilles fra Linå Sogn

I 1877 blev Silkeborg Kirke indviet, bygget af arkitekt H. Sibbern for penge, indsamlet gennem mange år lokalt og med betydelig støtte fra staten. Kirken var oprindeligt med en åben tagkonstruktion. I perioden 1941-43 blev kirken bygget om og forsynet med de hvælvinger, vi kender i dag. Det var arkitekt Lønborg Jensen, der forestod ombygningen. "Kirkens fornemmeste pryd" er stadig den middelalderlige døbefont, der oprindeligt havde hjemme i Them og kom ind i Silkeborg Kirke i 1936. 1851 var den nu nedlagte Østre Kirkegård på Vestergade blevet taget i brug. Her ligger bl. a. Michael Drewsen begravet i et gravhøjlignende anlæg. 1880 oprettedes Vestre Kirkegård længere ude ad Vestergade.

I de århundredgamle sogne var folketallene i 1992:
Kragelund: 1100. Funder: 2109. Serup: 641.
Lemming: 641. Sejling: 635. Sinding: 398.
Linå: 3023. Gødvad: 4861. Balle: 6992.

I de øvrige sogne var indbyggertallene i 1992:
Silkeborg: 4970. Alderslyst: 12080. Mariehøj: 5706. Virklund: 2522. Sejs-Svejbæk 3385.

Præsteboligen fra 1858 lå umiddelbart øst for kirkegården. Den blev solgt ca. 1940 og en ny - den nuværende - bygget i dens have.

Som et kuriosum kan nævnes, at Silkeborg Kirke i sidste århundrede ikke havde skøde på sin grund. Det blev først ordnet med Silkeborg Kommune i 1991.

I 1929 blev Alderslyst Kirke bygget med lokal arkitekt, Edvard Jensen, og lokale håndværkere i den middelalderlige stil, som man mente, kirker skulle bygges i. Alderslyst Kirke blev gennemgribende restaureret og forsynet med en tilbygning i 1977 under medvirken af maleren Sven Havsteen-Mikkelsen og under ledelse af den københavnske arkitekt V. Hardie-Fischer.

Altertavle i Alderslyst. I 1977 restaureredes Alderslyst Kirke og fik de mange glasmosaikruder udført af Sven Havsteen-Mikkelsen, bl.a. alterbilledet i korvæggen.

Drewsens kapel  
Drewsens kapel på kirkegården i Vestergade rummer i dag begravelse for Amalie og Michael Drewsen, deres søn Christian og dennes hustru Olivia, samt to børnebørn. Foto 1995 © Lars Bay.

 
Silkeborg Kirke blev efter århundredskiftet for lille til det stærkt voksende sogn. En mellemløsning var Lyngby Kirkesal, bestyret af Indre Missions bestyrelse, men menighedsrådet ville bygge en helt ny kirke i den sydvestlige bydel. En grund blev købt allerede i 30'erne, men først i slutningen af 40'erne skete der noget. Der blev - som nødvendigt dengang - samlet mange penge ind lokalt og Kirkeministeriet og Silkeborg Kommune trådte også til med penge. Efter byrådets tilskyndelse blev det besluttet at lægge kirken på Mariehøj og at lade arkitekt V. Hardie-Fischer tegne kirken. Kirken, der fik navnet Mariehøj Kirke, blev bygget i perioden 1952-58 og indviet 1958. Et sidekapel blev bygget til i 1992.

1989 indviedes Sejs-Svejbæk Kirke tegnet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen, der her i byen også har tegnet kunstmuseet og udvidelsen af Silkeborg Museum. Samtidig udskiltes Sejs-Svejbæk som selvstændigt sogn fra Linå Sogn.

1994 indviedes Virklund Kirke tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner. Både i Virklund og i Sejs-Svejbæk havde der i ca. 20 år forinden været gudstjenester i andre lokaler.

Endelig indviedes i 1995 Hvinningdal Kirke, der er tegnet af arkitektfirmaet Årstiderne her i Silkeborg. Det er tanken, at den blivende Hvinningdal Kirke skal bygges på toppen af bakken, hvor der også i lokalplanen er afsat plads til kirkegård.

Endelig forventes sognegårdsanlægget i Dybkær fuldført en gang efter årtusindskiftet med en kirke mod vest som den 4. fløj i anlægget. Til toppen

KUNST OG KIRKE

Kunst og kirke hører sammen. Kunstnerne giver form til et materiale, som vi så kan opleve og tolke. Hvor smukt er ikke granitkvadrene på middelalderkirkerne føjet sammen. Imponerende er indgangsportalen ved den tidligere kvindedør i Sinding Kirke med den kronede Kristus med udstrakte arme på en korsformet sten og under ham ses to mænd med nøgler, kaldet kirkeværger eller stifterportrætter. Man kan kalde det brugskunst. Og sådan har de gamle vel opfattet det helt op i 1800-tallet. Vores nedarvede opfattelse af det "rigtige" kirkerum er vel et langskibet rum, en processionskirke. Det er en opfattelse, der rokkes i dag. Se blot til Virklunds sekskantede centralkirke, som man alligevel næsten "ved" er en kirke, når man kommer derind, fordi den giver os en fortættet oplevelse og et løft. Den nye Hvinningdal Kirke er en tilsvarende centralkirke. De mange byggerier er dyre for kirkeskatteyderne i Silkeborg, men kirkeskatteprocenten svarer alligevel til gennemsnittet på landsplan.

  Sejs-Svejbæk Kirke
  Sejs-Svejbæk Kirke er tegnet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen og indviet i 1989. Samtidig blev Sejs-Svejbæk et selvstændigt sogn.

Midtjyllands Avis skrev i november 1994 i anledning af en kirkeindvielse i sin leder: "Det har alle dage været sådan, at kirken - sammen med kronen - har været den væsentligste kulturbærer. Uden pompøse opgaver for kirkerne havde mange af Europas store kunstnere og arkitekter ikke haft brød på bordet og de ville ikke have udviklet de kunstværker, vi i dag valfarter for at se, beundrer og lærer af".

Sven Havsteen-Mikkelsens glasmosaikker fra 1977 i Alderslyst Kirke er en kunst, man siden da er valfartet for at se. Rude for rude har mosaikkerne deres eget navn og ingen er i tvivl om, hvad der fortælles, så enhver har mulighed for at gøre fortællingen til sin egen. Det gælder også den markante granitport af Erik Heide på Alderslyst kirkegård, kaldet Porten - eller Livets/Dødens Port. Erik Heide vil ikke kaldes kirkekunstner, men han vil gerne "lave gode skulpturer". Tolkningen er tilskuerens. Kragelund Kirkes hele alterparti er udformet af Heide med en fremstilling af nadveren som altertavle. Tavlen er udført i støbejern. Mindre, men gode arbejder af Heide finder vi i Silkeborg Kommune i Sinding Kirke og på kirkegårdene i Kragelund og Alderslyst.

Sejs-Svejbæk Kirkes Menighedsråd (da Linås) valgte en abstrakt kunstner til alterudsmykningen. Men som det hedder om Mogens Andersens kunst: han hævder "at alle billeder forestiller noget, om ikke andet så glæde". Hans kunst træder, som han siger "uden for den kendte verden og etablerer noget, menneskene ikke straks kender betegnelserne for". Til toppen

Næste kapitel Musik i kirken

© Silkeborg Bibliotek og forfatterne. Publiceret på nettet april 2005. E-mail til webredaktøren